Trækendskab
Denne aktivitet har fokus på kendskab til de forskellige træsorter i Danmark og dansk skovhistorie. Vi går forbi træer hver dag. Vi brænder dem af, vi spiser deres frugt, de viser os årstiden og de er en uundværlig naturressource på jorden.
Praktisk
- Klassetrin: 0.-9. klasse
- Sted: Svenstrup Naturskole
- Varighed: ca. 3 timer
- Antal elever: 6-28
- Fag: Natur/Teknologi, Biologi
- Årstid: Forår, Sommer & Efterår
Beskrivelse af aktiviteten
I denne aktivitet styrker vi iagttagelsen af og kendskabet til træer gennem øvelser og lege og lærer at skelne mellem de forskellige træarters træstammer, deres farve, grenstilling, knopper, blade og blomster samt frugtsætning.
Vi kommer omkring dansk skovhistorie, hvilke træer der er indført og hvorfra, hvilke træsorter som er oprindeligt danske træ (naturligt indvandret) og hvornår samt vækstbetingelser.
Ved forløb afholdt på naturskolen, får hver elev et træ med hjem, som de kan plante i deres egen have derhjemme eller på skolen. Turen tilrettelægges efter alder, årstid og interesse.
Mål med aktiviteten
Natur/Teknologi
Kompetencemål:
- Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.
- Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe.
- Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource.
Biologi
Kompetencemål:
- Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relaterer indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
- Eleven har viden om naturforvaltning.
Jeres forberedelser inden aktiviteten
I skal medbringe:
- Tøj til vejret – vi er ude hele dagen.
- Madpakke (medmindre andet er aftalt med os).
Forberedelse inden i besøger os
I kan som forberedelse til forløbet arbejde med træer, så I har kendskab til træsorter i forvejen.