Småhåndværk
Denne aktivitet har fokus på småhåndværk og arbejde med hænderne. Hvem var klogest? Den der tegnede pyramiderne eller den som byggede dem?
Praktisk
- Klassetrin: 0.-9. klasse
- Sted: Svenstrup Naturskole
- Varighed: ca. 3 timer
- Antal elever: 6-28
- Fag: Håndværk/Design
- Årstid: Forår, Sommer & Efterår
Beskrivelse af aktiviteten
Småhåndværk er delt op i tre aktiviteter;
Fra træ til brugsting
Eleverne får kendskab til træer og træets egenskaber gennem hænderne. Vi snakker træarter, kikker på blade og kommer omkring, hvad vi bruger træ til.
Herefter arbejder vi med noget udvalgt træ og skaber vores eget produkt.
Pileflet (3.-9.)
Pil og flet bruges over hele verden og er et fantastisk materiale. Lige så skrøbeligt det kan være, lige så stærkt kan det blive i et godt flet.
Eleverne får kendskab til simple flette metoder gennem udarbejdelsen af deres eget fletteri. Vi kan vælge at flette i frisk eller opblødet pil, alt efter hvad det aftales at fokusere på.
Filt i uld – dit eget værk
Uld er stærkt, uld lugter, uld kan bruges til at skabe klæder, brugsting og kunst.
Med udgangspunkt i fåret som nytte- og husdyr, snakker vi om anvendelsen af uld gennem tiderne.
Eleverne filter deres eget lille værk ved vådfiltning af uld. De ældre elever kan arbejde mere med at bearbejdelsen af uld til garn, kunst mm.
Mål med aktiviteten
Håndværk/design
Kompetencemål:
- Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer.
- Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.
- Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.
Jeres forberedelser inden aktiviteten
I skal medbringe:
- Tøj til vejret – vi er ude hele dagen.
- Madpakke (medmindre andet er aftalt med os).
Forberedelse inden i besøger os
Som forberedelse til aktiviteterne er det godt at have kendskab til de relevante håndværks historie og anvendelse.