Hønen udenpå og indeni
Denne aktivitet har fokus på mad fra jord til bord samt hønens anatomi. Hønen har haft stor betydning for mennesker verden over. Siden den blev indfanget og gjort til tamhøne, har den været en velkommen ret på spisebordet og leveret æg, så hver dansker nu i gennemsnit spiser 250 æg hvert år.
Praktisk
- Klassetrin: 6.-9. klasse
- Sted: Svenstrup Naturskole
- Varighed: ca. 3 timer
- Antal elever: 6-28
- Fag: Natur/Teknologi, Biologi, Madkundskab
- Årstid: Hele året rundt
Beskrivelse af aktiviteten
Eleverne lærer med hænderne ved at skulle undersøge og betragte en levende høne og en død høne. Vi undersøger hønens anatomi samt dens fordøjelse og organernes funktion hos hønen og hos os selv. Efter dissektionen af hønen, tilbereder vi sammen en hønsekødsuppe over bål.
Mål med aktiviteten
Natur/Teknologi
Kompetencemål:
- Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser.
- Eleven har viden om fordøjelse.
Biologi
Kompetencemål:
- Eleven kan undersøge bevægeapparatet, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale.
- Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber.
Madkundskab
Kompetencemål:
- Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer i madlavningen.
- Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning.
- Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger.
Jeres forberedelser inden aktiviteten
I skal medbringe:
- Tøj til vejret – vi er ude hele dagen.
- Indkøbt mad (efter aftale med naturvejlederen).
- Gummistøvler.
Forberedelse inden i besøger os
I kan som forberedelse til forløbet arbejde med menneskets anatomi for at få en bedre forståelse ved sammenligningen.