Bålmad/Naturens Grønne mad

Mad over bål
Ild betager, ild samler og ild har uendelig anvendelsesmuligheder, specielt når det kommer til at lave mad over bål. Vi har delt ”Naturens grønne mad” op i tre niveauer og ikke i aldersgrupper.
Det vil være oplagt at vælge at lave mad over bål i forlængelse af madkunstskab, op til en lejrskole eller som en fælles oplevelse med gruppen af børn.
I
På dette forløb starter vi op med at koncentrere os om båltænding. Hvordan bygger man et bål op? Hvilket brænde skal der til? Hvor mange tændstikker kan man bruge?
I arbejdet med at lære at lave ild, bliver der små konkurrencer og udfordringer undervejs.
Når bålet brænder, vil vi lave noget simpelt på bålet som fladbrød med urter og noget at drikke.
Min. 2 timer
II
Vi tager den lige igen på dette forløb, hvad skal der til for at få et ordentligt mad bål?
Når bålet brænder deles børnene op i grupper, som sammen tilbereder mad til den fælles menu.
Menuen vil bestå af tre retter som passer til årstidens urter/ukrudt og jagt.
Min. 3 timer
III
På III handler det om at lave gourmetmad på bål. Slut med snobrød og skumfiduser.
Menuen vil afhænge af årstiden og hvad vi ellers kan fremskaffe af vildt mm. Fokus vil være at eksperimentere med forskellige tilberedningsmetoder og eksotisk mad.
Min. 3 timer
Fælles for I,II,III: Indkøb aftales for hvert forløb
Vi arbejder med
Madkundskab/mål
-Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning
-Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger
Forberedelse hjemmefra
– indkøb
– hygiejne omkring madlavning
– læs evt. om ildens historie
Husk at medbringe
– tøj til vejret
– indkøbt mad aftalt med naturvejlederen