Naturskole generelt

Naturvejledning på Svenstrup Naturskole, Ryeskovvej 1B. 4140 Borup.
I 1994 etablerede Svenstrup Gods en naturskole i samarbejde med Skovbo Kommune.

Vil du vide noget om “Naturskolens Venner” en frivilliggruppe med interesse for naturen klik

Aktiviteterne i tal
Naturvejledning med 4344 besøgende.

For børnene i dagpleje og daginstitutionerne.
Svenstrup Naturskole støtter op om de pædagogiske lærerplaner. Dette gennem udbud af ture, pædagogkurser, inspiration og netværk. Målet er overordnet at give børnene gode oplevelser i naturen og skabe grobund for en livslang glæde ved naturen.
Vi arbejder i fællesskab med det pædagogiske personale, på at skabe forundring og interesse hos det enkelte barn. Gennem naturoplevelser ønsker vi at prikke til deres nysgerrighed, skabe interesse hos dem og deres voksne, for de mange forunderlige ting i naturen, de er en del af.

SFO-er
Børn der alle render rundt i stenaldertøj, slår flint og spiser mad fra knoglen. Det er blandt andet en af de mange ting, man kunne lave i samarbejde med Naturskolen. Eksempelvis I en ferietid.
Der er mange muligheder for en SFO. Der kan være overnatningsture i shelterne, natteløb i skoven, træklatring, bålmad og meget mere.

Kontakt os med jeres ønsker og ideer, så giver vi sammen uforglemmelige oplevelser.

For børnene i skole
Formidlingen på Svenstrup Naturskole har til formål at støtte op om de Fælles mål. Vi har til formål at styrke kompetencemål, færdigheds- og vidensmål.
En tur ud med naturvejlederne skal gerne give et mod- og medspil til den undervisning der foregår inde på skolen. Vi kan blandt andet byde ind med et anderledes læringsrum, hvor undervisningen er konkret og giver viden i hænderne.

Man kan på tur med Naturskolen vælge at udplukke et forløb fra det udbud, der er på hjemmesiden eller man kan ved kontakt med Naturskolen udarbejde forløb, som er skræddersyet til lige netop det læringsforløb eleverne er i.

Hvor mødes vi
Naturskolen ligger fysisk på Ryeskovvej 1 i Borup men vi kommer gerne ud til skolerne, mødes på lokaliteter rundt omkring i kommunen og deltager også gerne i længerevarende projekter.

Grej og udlån
Man kan låne grej på Svenstrup Naturskole til feltundersøgelse, historiske emnearbejder, overnatning mm.
Ring eller skriv og forhør jer, om vi har det I søger.
Udlån sker med ansvar for skader ved misligholdelse og skødesløshed.

Team-building og Friluftsliv:
Der arrangeres dels team-building og dels friluftsarrangementer efter ønske. Både for børn og voksne.
Mail på hf@svenstrup.dk, om de ønsker der er for et arrangement.

Pædagog- og lærer kurser.
På Svenstrup Naturskole udbyder vi både kurser ud fra et nyopstået behov i medarbejderstaben, kurser der følger tidens strømninger og ikke mindst de gode gamle såsom Bålmad, Snit i træ og Lege i naturen.

Eksempler på kurser kunne være.

Lærerkurser. Udeskole i skoven. Trinmål og ild, vand og vind. Kajakkurser. Kanokurser. Træklatringskurser.
Pædagogkurser. Ny i naturen. Kloge hænder og naturmaterialer. De pædagogiske lærerplaner ud i naturen. Krop og bevægelse. Sjove aktiviteter ved bålet året rundt.

Mail på hf@svenstrup.dk eller ring på 21 25 60 62
, og lad os vide hvad i ønsker, så tilrettelægger vi efterfølgende kursusindholdet, samt giver pristilbud.

Kurser kan foregå på Naturskolen, Svenstrup Gods eller i nærområdet af jeres institutioner og skoler.

Priser.
Det er gratis for skoler, daginstitutioner samt dagplejere i Køge Kommune at benytte Svenstrup Naturskole. Her gælder reglen efter “FØRST TIL MØLLE” princippet.

For interesserede fra andre kommuner mm, er timeprisen 2014, 456,11 kr + moms, efter aftale med Køge Kommune. Med en reduktion i vintermånederne jan. feb.marts, samt sommermånederne juli og august, til 351,94 kr + moms.

Gælder det længere forløb og overnatninger, fastsættes prisen efter aftale, med hensyntagen til indhold og tidsrum.

Mail på hf@svenstrup.dk eller ring på 21 25 60 62